Henrik Ibsens skrifter

Herved tillader jeg mig at aflægge Dem min bedste tak for ​de to modtagne veksler og tilbagesender ​kvitteringen for Mr. Tree i underskreven stand. Ligeså ​de to skrivelser.

​Deres diskussion med Jules Lemaître vidste jeg besked om da ​de norske blade har omtalt den og bragt referater deraf. De gik jo sejrende ud af den kamp og jeg synes at Deres franske modstander på en smuk, åben måde erkendte sin fejltagelse angående Asta. Jeg takker Dem ret meget for at De har bragt dette punkt på det klare for det literære Frankrige. Men ​der bliver desværre mere end nok af vildfarelser tilbage alligevel.

Jeg håber at jeg skal komme til at skrive ​et nyt skuespil næste år, men bestemt véd jeg det jo endnu ikke. Der er så meget andet, der lægger beslag på mig og optager min tid. Min hustru har for sin helbreds skyld måttet tilbringe vinteren ved Meran i Tyrol. Nu er hun rejst til Italien for at bruge ​badene ved Monsummano. Min søn er hos hende; Deres venlige hilsener i brevet skal det være mig en glæde at frembære når jeg næste gang skriver derned. –

Mere og mere føler jeg det som en smærtelig mangel hos mig at jeg ikke i betimelig tid har lært at tale engelsk. Nu er det jo for sént! Havde jeg været sproget mægtig, ​så vilde jeg nu straks rejse over til London. Eller, rettere sagt, da havde jeg vel været der for længe siden. Jeg har i den senere tid tænkt over mangt og meget og synes nu at jeg er kommen til en sikker følelse af at ​min skotske afstamning har sat ret dybe mærker i mig. Men dette er jo kun fornemmelser,– kanske blot ønsker om at det skulde være så. Erfaring og kendskab mangler mig jo for at kunne dømme. – –

Med en ærbødig hilsen til ​ Mrs. Archer tegner jeg mig